Renovering og ombygning af villa i Silkeborg

Totalrenovering af villa fra 1969 på kuperet grund med søudsigt

Et slidt og tidstypisk parcelhus fra 1969, med et tungt afvalmet tag og små rum, gennemgribende renoveret og forvandlet med store, åbne rum og plads til familien på seks. Ny hævet tagkonstruktion med fladt tag, og markant udhæng, med en elegant og sprød sternkant. Med gennemgående klassiske detaljer som sildebensparket i egetræ, natursten, hvide polyuretangulve, panoramavinduer, custommade køkken og inventar, og et nyt haveanlæg – bl.a. med detaljer som indbygget bænk i plankeværket.